I slutningen af sidste måned blev der offentliggjort en betænkning med forslag til nye regler om ægtefællers økonomi. Det skal indledningsvis bemærkes, at der er tale om en betænkning fra et fagudvalg, der blev sat af Ministeriet for børns ligestilling, integration og sociale forhold, og som har arbejdet på denne betænkning siden oktober måned 2009. Betænkningen er netop afleveret til ministeren og sammen med betænkningen, er der et udkast til en ny lov om ægtefællers økonomiske forhold, som hvis det bliver vedtaget, vil have stor betydning for, hvordan man som ægtefælle skal indrette sin økonomi fremadrettet.
I det følgende vil jeg behandle enkelte dele af denne betænkning, idet den over 600 sider lange betænkning indeholder ændringer på en lang række områder. Anbefalingen herfra skal således lyde, at man bør tage kontakt til en advokat med speciale inden for dette område med henblik på at få en drøftelse omkring, hvilken betydning de nye ændringer vil få for én.
Som anført vil jeg alene behandle enkelte dele af dette lovforslag i denne lille artikel.
Den legale formueordning.
Ifølge de nuværende regler får ægtefæller automatisk fælleseje, når man indgår ægteskab, medmindre ægtefællerne har udarbejdet en ægtepagt, som giver dem særeje. Dette betyder, at ægtefællers formuer som udgangspunkt deles lige mellem dem ved separation, skilsmisse eller en ægtefælles død.
Forslaget til de nye regler, som udvalget er kommet med ligger op til at ændre dette legale ud-gangspunkt, så udgangspunktet i stedet bliver, at man ved ægteskabet har 1/8 fælleseje og 7/8 særeje og at særejet aftrappes ligeligt med 1/8 over de kommende 7 år. Første efter 7 års ægteskab vil ægtefællerne således have rent fælleseje.
Det kan dertil nævnes, at det allerede nu er muligt for ægtefælle at aftale såkaldt aftrapnings- særeje, selvom det stort set ikke bliver brugt i praksis. En af ulemperne ved et sådan aftrap-ningssæreje er efter min vurdering, at det kan give grobund for at spekulere i en separation-/skilsmissedag.
Det kan nævnes, at der er tale om et delt udvalg, forstået således at flertallet af udvalgets medlemmer anbefaler den ordning, som er skitseret ovenfor, mens et mindretal af udvalget har foreslået en hovedformueordning, hvorefter alt hvad man ejer ved ægteskabets indgåelse samt alt, hvad der modtages i arv eller gaver bliver særeje, mens alt hvad man i øvrigt erhver-ver i ægteskabet bliver fælleseje. Denne ordning ligner den ordning, som pt. Findes i Tyskland. Et andet mindretal har foreslået, at man fastholdt udgangspunktet om fælleseje, men med en bestemmelse om skønsmæssig skævdeling, således at forstå, at hvis en deling bliver urimelig kan det bestemmes, at en ægtefælle helt eller delvist kan beholde værdien af sin egen formue.
Reglerne om rimelighed kender vi bl.a. om deling af pensioner, som blev ændret for få år si-den, hvor udgangspunktet nu er, at ægtefællen udtager egne rimelige pensioner. Dertil kan det bemærkes, at der ikke i forslaget om ændring af lov om ægtefællers økonomiske forhold er lagt op til en ændring af reglerne om pensioners deling ved separation og skilsmisse. Hvorledes den endelige lov på dette område fremadrettet måtte blive afhænger af den drøftelse, som nu er gået i gang efter betænkningen er afleveret til ministeren, ligesom det er usikkert, hvorledes de politiske partier endeligt stiller sig og endeligt er det usikkert, hvornår reglerne træder i kraft. Anbefalingen herfra vil dog være, at ægtefæller allerede nu gør sig overvejelser om, hvorledes deres formueordning fremadrettet bør tilrettelægges.
Særeje i testamenter og gavebreve.
Udvalget har endvidere overvejet, hvorvidt der skulle ske en ændring af de regler, som findes i dag i relation til at formuer, der gives som gave eller som falder i arv der gøres til til særeje.
Udvalget foreslår at 3. mand (arvelader eller testator) ikke skal kunne bestemme, at arven eller gaven skal være særeje, men at 3. mand (testator eller gavegiver) kun skal kunne be-stemme, at værdien af gaven ved modtagelsen ikke skal indgå i delingen.
Dette betyder således at har en ægtefælle modtaget arv af en værdi på f.eks. 3.000.000 kr. kan den pågældende højest holde 3.000.000 kr. uden for delingen, uanset om aktiver-ne/formuen efterfølgende er steget i værdi.
Kort fortalt betyder dette således, at den fremtidige værditilvækst af særejet bliver fælleseje med ægtefællen og således skal deles i en efterfølgende skilsmisse.
Også på dette punkt er udvalget delt.
Denne del af lovforslaget har også medført, at der er rejst kritik fra mange sider, idet dette vil kunne få vidtrækkende konsekvenser fremadrettet for mange.
Det er derfor usikkert, hvorledes de endelige regler på dette område vil blive udformet, men rådet er at der tages højde for dette i forbindelse med planlægning af et generationsskifte alle-rede nu.
Det kan dertil tilføjes at ægtefællerne naturligvis kan indgå en ægtepagt omkring særeje, såle-des at også den fremtidige værdistigning af den arvede formue holdes uden for formuefælles-skabet. Imidlertid er det jo ikke sikkert at ægtefællerne få husket dette eller kan opnå enighed herom.
Betænkningen indeholder som indledningsvis anført en lang række ændringer af de eksisterende regler omkring ægtefællers økonomiske forhold og vil derfor have stor betydning fremadrettet for mange danske familier.
Dan Jordy
advokat (L)